SUP Around Aarhus 2023

Et hyggeligt SUP-event fra Aarhusbugten gennem byens kanaler

Dato

13.08.2023

Tidspunkt

11:00

Sted

Aarhus Internationale Sejlsportscenter

Eventen
Praktisk Info
Oversigtskort
Gavekort
SUP Around Aarhus 2023

SUP Around Aarhus er et hyggeligt Stand Up Paddle-event, hvor alle kan være med – øvede som nybegyndere, store som små. Her er den sociale oplevelse vigtigere end at komme først i mål.

Der venter deltagerne i SUP Around Aarhus 2023 en spændende rute på cirka 6 kilometer i Aarhusbugten, gennem kanaler, bassiner og Aarhus Lystbådehavn med sjove indslag undervejs. Turen går tilmed forbi Molslinjens gamle færgeterminal, hvilket normalt er et forbudt område for SUP’ere. Vi har fået specialtilladelse til at lægge ruten forbi i anledningen af eventen.

I mål er der fede lodtrækningspræmier, kolde forfriskninger og grillpølse inkluderet i deltagergebyret.

SUP Around Aarhus er en selvstændig event, som for første gang finder sted uden for Aarhus Festuge. Igen i år er Surf Agency partner på eventen og tilbyder leje af SUP-boards til favorable priser, hvis du ikke selv ejer et board. Link til leje følger op til eventstart.

Tid og sted

SUP Around Aarhus 2023 finder sted søndag den 13. august 2023 kl. 11.00 – med check-in fra kl. 10.00. Mødested er ved Aarhus Internationale Sejlsportscenter. Her vil være opvarmning inden eventstart kl. 11.00.

Alle kan deltage uanset niveau – medbring blot board (eller lej det hos Surf Agency), redningsvest og højt humør. Der er som nævnt ikke tale om et race, men et hyggeligt SUP-arrangement, hvor fællesskabet og oplevelsen har topprioritet.

Se aftermovien fra SUP Around Aarhus 2022:

Deltagerprisen er 180 kr., hvilket dækker over startnummer, overraskelser på ruten, grillpølse og forfriskninger efter målgang. Derudover vil det være muligt at vinde fede lodtrækningspræmier efter sejladsen.

Program:
Fra kl. 10.00 Check-in
Kl. 10.40 Opvarmning
Kl. 10.55 Klar på vandet
Kl. 11.00 Turen skydes igang
Fra kl. 12.00 Molepølser og brød, samt kåringer og præmieuddeling
Kl. 15.00 Tak for i dag!
 
OBS. Vi tager forbehold for ændring af ruten som følge af vind- og vejrforhold samt havneindløb. Dette vil I blive briefet om på orienteringsmødet inden start.
 
Tak til alle vores samarbejdspartnere: Surf Agency, SUPAarhus, Løvbjerg og Trifork!

Kommer snart …

Kontakt os på info@sailing-aarhus.dk, hvis du er interesseret i at købe et gavekort til arrangementet.