SUP Around Aarhus 2022

Et hyggeligt SUP-event fra Aarhusbugten gennem byens kanaler

Dato

21.08.2022

Tidspunkt

11:00

Sted

Trifork
Fiskerivej 2, 8000 Arhus C

Eventen
Praktisk Info
Oversigtskort
Gavekort

SUP Around Aarhus 2022

SUP Around Aarhus er et hyggeligt Stand Up Paddle-event, hvor alle kan være med – øvede som nybegyndere, store som små. Her er den sociale oplevelse vigtigere end at komme først i mål.

Der venter deltagerne i SUP Around Aarhus 2022 en spændende rute på cirka 6 kilometer i Aarhusbugten, gennem kanaler, bassiner og Aarhus Lystbådehavn med sjove indslag undervejs. Turen går desuden forbi Molslinjens gamle færgeterminal, som normalt er forbudt område for SUP’ere. Vi har dog fået specialtilladelse til at lægge ruten forbi i anledningen af eventen. I mål er der fede lodtrækningspræmier, kolde forfriskninger og grillpølse inkluderet i deltagergebyret.

SUP Around Aarhus bliver i 2022 en selvstændig event, efter at det i de seneste år har været afviklet som del af Sailing Aarhus Week – maritim festival på Aarhus Ø i forbindelse med Aarhus Festuge. Surf Agency er igen i år partner på eventen og tilbyder leje af SUP-boards til favorable priser, hvis du ikke selv ejer et board. Link til leje af boards følger op til eventstart.

Tid og sted

SUP Around Aarhus 2022 finder sted søndag den 21. august 2022 kl. 11.00 – med check-in fra kl. 10.00. Mødested er ved Trifork på Fiskerivej 2 – lige ved siden af Surf Agency. Her vil der være opvarmning inden eventstart kl. 11.00.

Alle kan deltage uanset niveau – medbring blot board (eller lej det hos Surf Agency), redningsvest og højt humør. Der er som nævnt ikke tale om et race, men et hyggeligt SUP-arrangement, hvor fællesskabet og oplevelsen har topprioritet.

Deltagerprisen er 160 kr., hvilket dækker over startnummer, overraskelser på ruten, grillpølse og forfriskninger efter målgang. Derudover vil det være muligt at vinde fede lodtrækningspræmier efter sejladsen.

Program:
Fra kl. 10.00 Check-in v/ Trifork, Fiskerivej 2
Kl. 10.40 Opvarmning
Kl. 10.55 Klar på vandet
Kl. 11.00 Turen skydes igang
Fra kl. 12.00 Molepølser og brød, samt kåringer og præmieuddeling
Kl. 15.00 Tak for i dag!

OBS. Vi tager forbehold for ændring af ruten som følge af vind- og vejrforhold samt havneindløb. Dette vil I blive briefet om på orienteringsmødet inden start.

Kommer snart …

Fra efteråret 2022 vil det være muligt at købe gavekort til flere af vores events i 2023, herunder SUP Around Aarhus 2023.