En støttekampagne for at holde sejlsporten i Aarhusbugten oven vande
Sejlsporten har stor betydning for mange mennesker og Aarhus som by. Sejlsporten er byens signatursport, og den er med til at skabe international interesse for Aarhus. Sejlsporten er en kilde til uforglemmelige oplevelser, og for mange er den endda en livsstil. Sejlsporten er noget, vi alle værner om.
VM i sejlsport i 2018 og The Ocean Race ’fly by’ var events, som gav os alle noget at smile af. I 2021 venter flere internationale stævner i Aarhus, mens 2023 markerer det første stopover i The Ocean Race nogensinde på dansk grund i Aarhus. Desværre har coronakrisen sat sit tydelige aftryk på idræts- og foreningslivet i Danmark, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for afvikling af store stævner og events i fremtiden i Aarhus.
Det er sejlklubberne i samarbejde med Sailing Aarhus, som står bag mange af de nationale og internationale stævner og events. Intet samarbejde – ingen events. Næsten alle aktiviteter i 2020 er udskudt eller aflyst som følge af coronasituationen, hvilket truer med at bremse den ellers positive udvikling for sejlsporten i Aarhus.
Derfor iværksætter sejlklubberne på tværs sammen med Sailing Aarhus en kampagne med titlen ’Set sail with Aarhus’. Formålet er at kaste en økonomisk redningskrans ud til sejlsporten i Aarhus, så klubberne og Sailing Aarhus også i fremtiden kan trække store nationale og internationale events til Aarhusbugten. Kampagnen søger hjælp hos følgende:
Alle virksomheder, der giver en hånd med, får navn og logo i en særlig ‘SET SAIL WITH AARHUS’-flyer, som vil blive omdelt ved alle Sailing Aarhus og medlemsklubbernes arrangementer i 2020 og 2021. Denne flyer vil ligeledes blive lagt på alle Sailing Aarhus og medlemsklubbernes digitale planforme i 2020 og 2021.
Støttesponsorater:
Overskud fra alle støttesponsorater går ubeskåret til Sailing Aarhus. Sailing Aarhus er klar til at drøfte andre beløbsstørrelser og eksponeringsidéer. Kontakt direktør i Sailing Aarhus, Jon Koch Hansen, på mail: jon@sailing-aarhus.dk eller tlf.: 27 14 18 02.
Vi håber på jeres støtte og forståelse – på forhånd tak!
Vær med til at gøre en forskel for sejlsporten og skab nye relationer, mens du gør det. Sailing Aarhus Supporters er en ny netværksgruppe med formål at støtte og udbrede sejlsporten i Aarhus gennem en række spændende arrangementer for sejlsportsinteresserede erhvervsfolk. Konceptet er enkelt. Fire gange i 2020 mødes netværksgruppen til solopgang og morgenmad under såkaldte ‘breakfast-møder’ med sejlsportsrelaterede oplæg og networking. Det hele foregår kl. 07.00-09.00 i Aarhus Internationale Sejlsportscenter på Aarhus Ø med Aarhusbugten som smukt bagtæppe.
Se datoerne for 2020 programmet, til venstre for denne side. Spørgsmål eller tilmelding kan rettes til Sailing Aarhus-direktør Jon Koch Hansen på mailadresse: jon@sailing-aarhus.dk.
Som et led i støttekampagnen ‘Set Sail With Aarhus’ har vi oprettet en indsamling for alle, der har lyst til at støtte Sailing Aarhus og sejlsporten i Aarhusbugten.
Her kan du bidrage med et valgfrit beløb på MobilePay-nr.: 633470. Alle bidrag går til Sailing Aarhus og til at støtte den positive udvikling for sejlsporten i Aarhus, så vi i fremtiden fortsat kan afvikle nationale og internationale events af høj kaliber på aarhusiansk grund.
Alle bidrag sendes til MobilePay-nr.: 633470 – Husk at tilføje din mailadresse i kommentarfeltet
Du bestemmer selv, hvor meget du donerer til indsamlingen. Vi sætter stor pris på hver en øre.
Al overskud fra kampagnen går efter aftale mellem sejlklubberne og Sailing Aarhus ubeskåret til Sailing Aarhus, så organisationen i fremtiden kan fortsætte med at søge, planlægge og arrangere events. Nogle af midlerne går til efterårets events, mens andre går til driften, da Sailing Aarhus grundet organisationens struktur ikke kan søge støtte fra regeringens hjælpepakker.
Vi gør samtidig opmærksom på, at alle mailadresser automatisk tilføjes Sailing Aarhus’ mailkartotek. De vil fremover modtage nyhedsmails om sejlsporten i Aarhus og andet vigtig information i relation hertil. Ønsker man ikke længere at modtage nyhedsmails fra Sailing Aarhus, er det til enhver tid muligt let at fravælge dem nederst i nyhedsmailen i henhold til gældende regler og retningslinjer for persondatalov.