Sejlsportens kongeliga – SailGP – kommer til Aarhus den 20.-21. august 2021 i fjerde grandprix-stævne af sæson 2. Det bliver samtidig første gang, at SailGP besøger Skandinavien. Læs mere her om ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix og find links til billetter med mere.
Der venter en action-packed weekend med masser af adrenalinsus og spektakulær F50’er-sejlads, når Smilets By den 20.-21. august bliver til Sejlets By. På hjemmebanen i Aarhus ser skipper Nicolai Sehested og resten af det danske Team ROCKWOOL Racing frem til at imponere publikum og sætte de stjernespækkede konkurrenter til vægs.
De danske sejlsportsstjerner med blandt andre OL-aktuelle Anne-Marie Rindom og OL-guldvinderne Katja Salskov-Iversen og Martin Kirketerp skal i Aarhus krydse klinger med syv andre nationer i kampen om det globale mesterskab, der afgøres ved den store finale i USA. Slaget udkæmpes over ni stævner, som afvikles over hele verden, og til august gælder det så ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix i Aarhus, hvor publikum kommer til at opleve spænding, dramatik og ikke mindst fart, når de enorme F50-katamaraner flyver gennem Aarhusbugten med op mod 100 kilometer i timen.
Efter stævner i Bermuda, Taranto i Italien og Plymouth i England er vi nået til fjerde grandprix i Aarhus. Vi ses på eventpladsen eller på vandet på Aarhus Ø, hvor én af verdens største sejlsportsbegivenheder til august finder sted i samarbejde med danske ROCKWOOL, Aarhus Kommune og Sport Event Denmark. Her på siden kan du finde mere information om det danske grandprix i Aarhus samt links til billetter.
Hvor kan jeg købe billetter?
Billetter kan købes online her
Hvordan får jeg mine billetter, og hvad hvis jeg ikke kan finde bekræftelsen?
Billetterne lander i din email, når købet er færdiggjort. Billetterne bliver scannet ved indgangene enten via mobil eller print. Hvis du ikke kan finde din billet, kan du kontakte aarhus@sailpg.com
Kan jeg få billetterne refunderet?
Læs mere om SailGP’s Refund Policy her.
Hvornår finder eventen sted?
SailGP finder sted den 20. og 21. august 2021. The Race Village/eventpladsen har åbent i følgende tidsrum:
20. aug – 13:30 – 18:00
21. aug – 11:30 – 16:30
Hvor i Aarhus afholdes eventen?
The Fan Village/eventpladsen ligger på Aarhus Ø ved Aarhus Internationale Sejlsportscenter på Esther Aggebos Gade 80, 8000 Aarhus C. Sejladserne gennemføres så tæt på sejlsportscentret, som det vejr- og vindmæssigt kan lade sig gøre.
Hvordan kommer jeg frem til eventen?
SailGP er et event, som ifølge eget slogan er ‘powered by nature’ og har en stærk bæredygtighedsprofil. Derfor opfordrer SailGP alle til at deltage enten til fods, på cykel eller offentlig transport. Letbanen stopper ved Østbanetorvet få minutters gang fra fanzonen på Aarhus Ø, flere busser stopper samme sted og i bil er parkeringsmulighederne på Aarhus Ø begrænsede. Der er ingen eventparkering, men der findes tidsbestemt parkering flere sted på Aarhus Ø.
Se flere svar på ofte stillede spørgsmål og find coronaretningslinjer nederst på denne side.