Som frivillig matros får du en vigtig rolle ombord hos Sailing Aarhus. Du bliver afgørende for, at vi kan fastholde Aarhus som toplokalitet for internationale sejlsportsevents, og du får et unikt indblik i Sailing Aarhus’ maskinrum og scenerne bag de store events – her kan du bl.a. møde vores dygtige OL-sejlere og blive en del af et stærkt fællesskab.
Måske studser du over ordet ’matros’, men hos Sailing Aarhus har vi valgt at kalde frivillige for matroser. Dels fordi vi jo ofte befinder os på vandet, og dels fordi den frivilliges opgave – ligesom matrosen på et skib – er vigtig for, at Sailing Aarhus kan holde sig flydende over vandet.
Som matros under Sailing Aarhus-fanen indgår du i et stort fællesskab, hvor alle får ansvar og er med til at dirigere vores events sikkert i havn. Det gælder både lokale mesterskaber og store internationale stævner som SailGP og The Ocean Race. Vi løfter i flok. Vi sætter pris på alle hjælpende hænder, og som tak får du mulighed for at styrke eget netværk og kort vej til store sejlsportsoplevelser.
Ved at tilmelde dig som matros her på siden får du muligheden for at blive en del af de mange forskellige og spændende aktiviteter på land – nogle styres centralt af Sailing Aarhus og andre af de lokale sejlklubber.
Sailing Aarhus er kort fortalt en eventorganisation, der arbejder for at udvikle sejlsporten og trække store stævner og sejlsportsevents til Aarhus. Det gør vi kun med frivillige matroser ombord – ingen frivillige, intet sejlsport i verdensklasse i Aarhus. Vi takker for din indsats og engagement.
Som matros kan du forvente følgende:
Vi forventer af dig som matros følgende: