Aarhus Spring Regatta 2022

Nationalt stævne på tværs af alder og jolleklasser under Dansk Sejlunion

Dato

7. – 8. maj 2022

Tidspunkt

Kl. 11.00

Sted

Kaløvig Bådelaug
Aarhus Olympic Days
Eventen
Praktisk Info
Noticeboard
Resultater

Aarhus Spring Regatta 2022 – DS Grandprix Aarhus

Dansk Sejlunion Grandprix er ungdommens største landsdækkende stævne på tværs af jolleklasser. Efter to års coronapause vender grandprixstævnerne tilbage til overfladen, hvor tre sejlklubber i løbet af 2022 lægger vand til stævnerne – Sailing Aarhus / Kaløvig Bådelaug den 7.-8. maj, Kerteminde Sejlklub den 4.-5. juni og Skælskør Amatør Sejlklub (Harboe Cup) den 24.-25. september 2022 foruden Dansk Sejlunions Ungdoms DM i Lemvig Sejlklub den 10.-11. september 2022.

2022-sæsonen skydes således i gang i Aarhus, hvor Sailing Aarhus, Aarhus Sejlklub, Sejlklubben Bugten og Marselisborg Sejlklub står bag Kaløvig Bådelaug i afviklingen af Dansk Sejlunion Grandprix Aarhus 2022. Der sejles i klasserne Optimist, Zoom8, Europe, ILCA og 29er samt øvrige jolleklasser i det omfang, at der er opbakning til det.

Læs mere om sociale arrangementer og praktiske informationer under ‘praktisk info’

Vi ses til et fantastisk stævne i Kaløvig Bådelaug!

Praktisk info:

Sociale arrangementer:

Efter sejladserne serveres der lidt at styrke sig på til alle sejlerne (inkluderet i startgebyret). Lørdag aften er der stort socialt arrangement i teltet, hvor der er ‘all you can eat pasta, lasagne og grøn salat’ på menuen. Der er gjort klar til 130 kuverter til 125 kr. pr. kuvert efter først til mølle-princippet.

Du tilmelder dig all you can eat-menuen ved at sende 125 kr. til Sailing Aarhus’ MobilePay-nummer: 633470 – HUSK at notere dit sejlnummer. Alle er inviteret til spisning. Det gælder også forældre, familie og venner (også her noteres sejlnummer). Middagen serveres fra kl. 18.00 i det store telt.

Ud over middagen lørdag aften er der både lørdag og søndag mulighed for at købe is, slik, chips, sodavand og sandwiches i kiosken – ‘det gule hus på havnen’. Kiosken holder åbent fra kl. 12.00 – 16.00 begge dage.

Overnatningsmuligheder:

På havnen er der mulighed for overnatning på følgende måder:

  • Autocampere og campingvogne kan benytte havnens vinterplads. Det koster 120,- pr. vogn pr. døgn incl. adgang til toiletter men excl. strøm+bad. Afregning foregår i betalingsautomat på havn. Depositum for kort til toiletter-bad-strøm: 60 kr. Booking er ikke nødvendig. Mere info findes her.
  • Telte kan gratis sættes op på havnens tilstødende græsareal. Der kræves kort for såfremt der ønskes adgang til toilet og badefaciliteter. Begrænset mulighed for strøm. Booking ikke nødvendig.

Kaløvig Camping og hytter findes her (ca. 14 km)

Risskov Vandrehjem / Danhostel findes her (ca. 13 km)

Cabinn Aarhus C her – brug bookingkode CABINN2022 og opnå rabat! (ca. 15 km)

Isætning af følgebåde:

Følgebåde kan isættes fra fredag. Det kan ske fra det lille slæbested ved indkørslen til havnen eller via kran. Havnen store slæbested må udelukkende benyttes af joller.

Yderligere information:

Camping og øvrigt på land: Helle Wilkens – 8938 1203 – helle.wilkens@hotmail.com Niels J. Nielsen – 5192 8005 – nielsjnielsen216@gmail.com Oluf Grønkjær – 61358281 – olufgr@gmail.com

Registrering inden stævnet: Christinna Selmer Læbel – 2250 2336 – csl@sailing-aarhus.dk

Sejladserne: Per Hjerrild – 4126 7827 – per@sailing-aarhus.dk

Race Office (under stævnet): Inge Broberg – 5383 7827 – raceoffice@sailing-aarhus.dk Mads Hauge

Find vej til Kaløvig Bådelaug:

Kaløvig Bådelaug

Åstrup Strandvej 68A, 8541 Skødstrup

Website: www.kblsail.dk

Find vej via Google Maps