Den Blå Skole er til tilbud til de Aarhusianske skolebørn, der sætter sejlads og vandaktiviteter på skoleprogrammet. I sejlbådene bliver eleverne udfordret både individuelt og som klasse. Sammen skal de styre både, sætte sejl og navigere i Aarhus Bugt. Der er masser af opgaver ombord på en sejlbåd, så der er brug for, at hele besætningen arbejder sammen.
Udover at sejle båden, lærer eleverne selvfølgelig også en masse om de naturfænomener, der har betydning for, om båden rent faktisk sejler derhen, hvor de ønsker. Det handler altså om samarbejde, innovation og problemløsning – og masser af bevægelse og læring! Udover sejlads i joller og kølbåde er der f.eks. mulighed for kajak, stand up padling og sejlads i motorbåd.
Alt dette og meget mere har de Aarhusianske skolebørn mulighed for at opleve, når Sailing Aarhus sammen med de tre lokale sejlklubber, UNO Friluftscenter og Aarhus Internationale Sejlsportscenter tilbyder vand- og sejladsaktiviteter til skoleelever fra 4. – 10. klasse.
Forløbstype: Forløb med formidler
Målgruppe: 4. – 10. klasse
Antal uger: 28
Periode: Hele Året
Yderligere oplysninger til periode
Se datoer, lokation mm. under tilmelding.
Pris: 750,- pr. klasse (Momsfrit)
Emneområde: Idræt og bevægelse
Fag
Geografi
Historie
Idræt
Natur/teknologi
Teknologiforståelse
Faciliteter:
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Handicapvenlige forhold
Sted:
Aarhus Internationale Sejlsportscenter
Kontakt udbyder og tilmeld dig
UNO Friluftscenter
Marienlundsvej 11A
8240 Risskov
Tlf. 86 27 94 00
uno@mbu.aarhus.dk
http://friluftslivaarhus.dk/
Ønsker du at støtte op omkring Den Blå skole og den formidling vi arbejder med så kontakt os og hør nærmere om hvordan vi kan inddrage jer i dette fantastiske skoleprojekt
Verdenshavene og deres temperatur, kemi, strøm og liv driver de globale systemer, som gør Jorden beboelig. Vores håndtering af denne livsvigtige ressource er afgørende for mulighederne for at begrænse klimaforandringerne og deres konsekvenser – og dermed for menneskeheden generelt.
Igennem aktiviteter på, ved og i Aarhus bugt giver vi børn og unge mulighed for at reflektere over netop havets betydning for vores liv og vores fremtid. I autentiske læringsmiljøer, med masser af praktiske og nærværende øvelser pirres nysgerrigheden og forundringen over det miljø der omgiver os.
Vi arbejder aktivt med FN´s klimamål, blandt andet i forhold til at bevare og sikre bæredygtig brug af netop verdenshavene og deres ressourcer.