Bliv en del af Sailing Aarhus og hjælp os med at udvikle sejlsporten
Sailing Aarhus er kendt for at skabe oplevelser på vandet og har til formål at fremme og udbrede kendskabet til sejlsport ved bl.a. at tiltrække og afvikle større kapsejladser og events.
Men Sailing Aarhus handler også om at støtte op omkring de lokale sejlklubber, der er hele grundfundamentet for eksistensen af organisationen.
Vi ønsker at støtte op omkring alle de unge sejlere, der er ude i klubberne, vores landsholdssejlere, men også alle de mange frivillige, der gang på gang er med til at afvikle internationale sejlsportsevents, og som er medvirkende til, at Sailing Aarhus kan opretholde så højt et niveau på eventafvikling.
Langt størstedelen af vores økonomi sikres gennem partner og sponsoraftaler, og det er derfor altafgørende for eksistensen af vores organisation, at vi leverer et professionelt og attraktivt produkt til vores samarbejdspartnere.
Gennem Sailing Aarhus har du mulighed for at komme i kontakt
med mange attraktive målgrupper.
Den fagligt interesserede defineres som både konkurrencedeltagere, personer knyttet til disse, sejlsportsforbund og medlemmer i de danske sejlklubber.
Den brede befolkning defineres som borgere eller turister, der vil opleve eller deltage i de events, Sailing Aarhus arrangerer.
Dette område defineres som mediekanaler, der kan skabe synlighed omkring Aarhus, Danmark, og dansk sejlsport ude i verdenen. Dette gælder både offline og online medier.
Bliv set på de digitale medier
Sailing Aarhus hjemmeside
Sociale medier
Branding videoer
Streaming og TV tid til store mesterskaber (EM/VM)
Nyhedsbrev både Sailing Aarhus og sejlklubbernes
Vi giver dig masser af muligheder for synlighed til vores events
Titelsponsor til store internationale sejlsportsmesterskaber
Banner og beachflag
Logo på bøjekraver
Sampling, stande og konkurrencer
Bowstickers
Logo på tee til sejlere
Logo på official polo
Bliv set offline
Flyers og brochure
Digitale skærme
Skilte
Outdoor reklamer
Vi udarbejder i fællesskab et individuelt partnerskab, som aktivt understøtter og styrker jeres virksomhedsstrategi. Vi har inddelt samarbejdstyperne i forskellige kategorier, så kontakt os endelig for at høre mere om alle mulighederne som partner i Sailing Aarhus.
Premium partneren inddrages i udviklingen af Sailing Aarhus og bliver hovedafsenderen på størstedelen af vores nationale events. Vi sørger for i samarbejde med hovedpartneren at sikre størst muligt aftryk og ejerskab set med virksomhedens og omverdenens øjne.
Som eksklusiv partner hos Sailing Aarhus finder vi i fællesskab et indsatsområde, der matcher din virksomhedsprofil. Det kan f.eks. være udvikling af Aarhusbugten, ungdomssejllads eller klimafokus. Du får således en række muligheder for at sætte dit helt eget aftryk på Sailing Aarhus.
Som business partner bliver du hovedafsender på et af Sailing Aarhus’ events, som f.eks. Sailing Aarhus Week eller et af vores internationale sejlsportsevents. I samarbejde med eventpartneren sikrer vi et stort ejerskab for den pågældende event via logo og brandintegration, citydressing m.m.
Som samarbejdspartner har du mulighed for at skabe synlighed via f.eks. præmier, indhold til goodiebags, produkter til sejlerne o.lign. Du har mulighed for at aktivere dit brand og skabe synlighed via salgsstande eller komme i kontakt med vores mange medlemmer via e-mails, Facebook m.m.
At være partner hos Sailing Aarhus betyder, at man indgår i et aktivt samarbejde, som skaber værdi for begge parter.
Hos Sailing Aarhus ønsker vi at bygge langvarige relationer til vores sponsorer ved at tilbyde værdiskabende sponsorater og professionelle oplevelser. Virksomheder er sjældent ens og har ofte forskellige behov. Derfor tager vi udgangspunkt i dine behov og sammensætter et skræddersyet sponsorat, der passer lige præcis til din virksomhed. Er du interesseret, så kontakt os og hør mere om mulighederne for et partnerskab i Sailing Aarhus