Se Aarhus Ø’s kunstneriske fyrtårn tage form

Kunstnerne Peter Birk fra Galleri Grisk og Hans Krull står bag det kreative projekt ”Det Kunstneriske Fyrtårn”. Omdrejningspunktet er et syv meter højt fyrtårn, som dekoreres og fremover skal pryde Aarhus Ø. Se fyrtårnet tage form og oplev flere af de aarhusianske kunstneres værker i Sejlsportscenteret.

Udfordr dine venner til et spil petanque

Hver dag i løbet af Sailing Aarhus Week 2019 er der mulighed for at spille petanque i stemningsfulde, maritime omgivelser. Udfordr dine venner i den ædle kuglestødssportsgren – evt. på sofistikeret vis med et godt glas vin fra VinDanmark i hånden.

Slæng dig i vores stemningsfulde ”sailors lounge”

Slap af, nyd udsigten over Aarhusbugten og indånd den maritime stemning i vores hyggelige sailors lounge. Sailors lounge er skabt i samarbejde med REUSE og Aarhus Søfarts Museum.

Maritim udstilling ved Aarhus Søfarts Museum

Gå på opdagelse i Aarhus Søfarts Museums udstilling af flotte skibsmodeller og effekter i Sailors Lounge. Aarhus har en lang søfartstradition, og havnen har helt tilbage fra vikingetiden spillet en central rolle i byens udvikling.

World Perfekt sætter fokus på bæredygtighed

Vær med til at skabe en bæredygtig folkefest. World Perfect vil være tilstede, som i samarbejde med Sailing Aarhus vil sørge for en festivaluge i bæredygtighedens tegn. Der vil være fokus på en grøn profil med bæredygtig affaldssortering, samt læring om, hvordan vi kan blive bedre til at tænke bæredygtighed ind i hverdagen på både land og vand.

Gratis rundtur på en ægte Ocean Race-båd

Sailing Aarhus byder kvit og frit gæster velkommen ombord på de imponerende Ocean Race-både, som besøger Aarhus i forbindelse med The Ocean Race European Tour. Men kom i god tid, da der er begrænsede plads ombord.

Kl. 10.00 – 12.00

Hop On Hop - Hop Off imellem Aarhus C og Aarhus Ø

Tag på havnerundfart ombord på det kulturhistoriske skib MS Tunø. Sejl med på en guidet tur og hør de spændende fortællinger om byens historie og udvikling. Der er mulighed for Hop On and Off-billet, der gælder hele Festugen eller en enkeltbillet på én fast afgang.

Se afgange og priser HER

Fredagsbar for alle

Invitér vennerne, kollegerne, familien, naboen eller en helt femte med til fredagsbar hver fredag eftermiddag, hvor vi skruer op for hyggen og fællesskabet. Nyd en kold forfriskning og udfordr dine venner i petanque eller bob med Aarhusbugten og lystbådehavnen som smukt bagtæppe.

kl. 16.00 – 20.00

Start din lørdag med blid morgenyoga

Yin Yoga foregår i rolige, meditative og gulvbaserede stillinger á 3-6 minutters varighed. Det gavner smidigheden, blødgør bindevæv og løsner spændinger. Yogaarrangementet er gratis, varer 60 min, og er for alle, som blot skal medbringe måtte, håndklæde og vand. Hot Yoga Aarhus står bag eventen.

Kl. 09.00

Sejltur med Fregatten Jyllands Robarkasse

Robarkassen er Fregatten Jyllands største jolle med sine knap 10 meter. Det er en kraftig bygget bådtype med syv par årer, og hver lørdag og søndag kan du prøve en tur i arbejdsfartøjet, der er en tro kopi af den originale robarkasse, som var med fra Fregattens første færd i 1862. Turen varer en time og koster 150 kr., men så falder der til gengæld også en røverhistorie eller to af fra skipper.

Kl. 12.00 – 16.00

SwapFiets har styr på cyklen

Tag cyklen til Sailing Aarhus Week 2019 og parkér i SwapFiets cykelområde. Begge lørdage i festugen er SwapFiets på pladsen og foretager servicetjek af cykler.

Ryk arbejdspladsen ned til sejlsportscenteret

Lad dig inspirere af maritime omgivelser og sæt gang i de kreative tanker, når Sailing Aarhus i samarbejde med Officelab inviterer alle iværksættere, freelancere og studerende til at flytte kontor til pladsen, hvor der skabes et fedt workspace i maritime rammer. Der vil være diverse oplæg om iværksætteri, CVR-registrering og video-CV. Mere information følger.

Gå på opdagelse i Fever-Trees krydderurtehave

Få inspiration til at ”pimpe” din drink, når Fever-Tree åbner deres botaniske krydderurtehave for alle drinks-connaisseurer.

Bliv klogere på søfartssikkerhed med SejlSikkert

Bliv mere sikker i din færden på vandet, når SejlSikkert indbyder interesserede til et hyggeligt arrangement om søfartssikkerhed og bl.a. demonstrerer ”mand-over-bord”. Læs mere og tilmeld dig via linket HER

Kl. 16.30 – 18.30