Aarhus Olympic Days 2020

Træningsstævne for olympiske klasser 26.-28. juni 2020 præsenteret af Fever-Tree

Aarhus Olympic Days 2020

Aarhus Olympic Days 2020 er træningsstævne for landsholdssejlere og OL-trupper i de olympiske bådklasser fra 26. til 28. juni 2020. Stævnet afvikles i forlængelse af Dansk Sejlunions træningssamling umiddelbart før Aarhus Olympic Days.

Stævnet gennemføres med forbehold for den pandemiske samfundssituation, og derfor vil det være under hensyntagen til restriktioner og forsamlingsloft, som gør sig gældende på afviklingstidspunktet.

Når ‘fase 3-restriktionerne’ kendes i begyndelsen af juni, vil stævnet blive tilpasset, så det overholder myndighedernes krav og anbefalinger. Det kan f.eks. betyde, at stævnet afvikles som samlet stævne fra Aarhus Internationale Sejlsportscenter eller at det opdeles i flere stævner på tre lokationer i Aarhusbugten – eller andre løsninger, der gør, at stævnet følger myndighedernes vejledning. Det kan også betyde en reduktion i deltagerantal, trænere, klasser, aflysning eller andre krav.

Vi vil løbende forsøge at informere her på siden og håber på jeres forståelse og samarbejde for alle de usikkerheder og ændringer, der er forbundet med denne event.

Bemærk: Trænere er nødt til at forhåndsregistrere tidligt, så vi sikrer, at vi ikke overtræder forsamlingsforbuddets restriktioner. Vær også opmærksom på det korte tilmeldingsvindue for såvel trænere som deltagere.

Læs også presseteksten om ‘Aarhus Olympic Days’ her.

Aarhus Olympic Days 2020 presented by: