Borgmesteren har fået smag for 12mR…

Borgmesteren har fået smag for 12mR…

Torsdag den 31. august blev der som optakt til 2017 Wessel & Vett Cup i Marselisborg sejlet en venskablig dyst i to af de smukke 12mR kapsejladsbåde idet arrangørerne havde inviteret byens borgmester Jacob Bundsgaard samt en række samarbejdspartner og venner med på en tur på Aarhus Bugten.

Det danske sommervejr viste sig fra sin sædvanlige side men med den rigtigt påklædning og ikke mindst det rigtige selskab plus god vind, blev det en rigtig god tur.

Venskabsturen blev sejlet i  to tidligere Americas Cup både, Kiwi Magic fra 1987 og Vanity fra 1936, der ligger yderligere 8 både i Marselisborg Marina hvorfra sejladserne gennemføres fra 1-3 september 2017.

Nyd billedserien og nogle af de smukke både her og kik ned i Marselisborg for at opleve bådene tæt på, man kan også komme ned på den nye havneplads ved DOKK1 lørdag den 2 september kl 12.00 hvor samtlige 10 både vil sejle paradesejlads ind af havnen og passerer tæt forbi molekanten.

Wessel & Vett 12mR Cup arrangeres af Marselisborg Sejlklub i samarbejde med Sailing Aarhus, 12mR class association og Marselisborg Havn, og støttes af Magasin du Nord Fonden, Brdr. Kier Fonden, M2 Film A/S, Petersen & Nielsen Automobilforretning A/S, Unibrew og Kulturhovedstad 2017.

Billeder fra turen kan ses her.

Fotos: Sarah Juncker
www.instagram.com/sarahjunckerfotografi/