Sejlsportsligaens 1. division sejler i Festugen foran DOKK1…

Sejlsportsligaens 1. division sejler i Festugen foran DOKK1...

Når Sejlsportsligaen sætter kurs mod Aarhus i weekenden d. 25.-27.8, er det med ambitionen om at vise alt det bedste fra ligaen. Midt i Aarhus, midt i Festugen.

Lidt ud over det sædvanlige

Holdet bag Sejlsportsligaen, har knoklet for at det bliver mindst ligeså sjovt at være tilskuer som sejler, som partner som frivillig og samtidig, at alle ligaholdene ligeledes får et anderledes stævne. Anderledes på flere måder, både fordi det foregår midt i Aarhus, men også midt i Festugen. Selv lyder det fra projektleder Peter Wolsing, at ”det er en enestående chance for at se hvad Sejlsportsligaen kan tilbyde som koncept. RACE VILLAGE og Sailors Lounge med LIVE speak fra tidligere OL-sejlere, er blot nogle af de ting som gæsterne kan forvente sig. Vi har skruet helt op for alt, hvad der kan skrues på,” lyder det fra en meget forvent projektleder. 

Høje huse og springende vind

Sejladsmæssigt bliver det rigtig interessant, da vinden og vandet er af en lidt anden størrelse end som kendt fra de andre ligasteder. Der bliver sejlet i inderhavnen, hvor der er flere høje bygninger end bølger, de fleste af årets dage. Søndagens resultater vil vise, hvilket hold der bedst kan manøvrere i de uforudsigelige forhold. Flere af ligaens besætninger forventer dog at få fordele ved de anderledes forhold, og fra en af ligaens favoritter, Furesøen Red Stars lyder det, at “vi håber, at vi kan være med i kampen om podiet i Aarhus og når vi kommer fra en sø så er vi jo oplært med springende vind”. Ved sidste stævne klarede holdet sig rigtig godt, hvor de sprang fra en 14. plads, til at vinde stævnet.

 

Se stillingen her


De forsvarende mestre melder klar

Holdet som i disse dage har meget at se til, og netop landet fra de indledende sejladser i 1 ACT i Rusland, hvor de tog stævnet med stormen. Fra skipper Kris Hovmann lyder det om det kommende stævne at, ”styrken er helt klart at sejle på en så fed scene! Der vil være mange mennesker og forhåbentlig en masse opmærksomhed til sejlsporten. Udfordringen at kvaliteten af sejladserne bliver lidt mere svingene, da vinden vil være mere ustabil end normal ligasejlads. Held og uheld bliver en større faktor, vi så det for nyligt i Skt. Petersborg hvor ALLE blev fanget i et vindhul en gang i mellem, men det var ens for alle. Vi glæder os!”

 
Spørger man Frederikshavn Seahawks, som holdet kalder sig, hvem de forventer vil prøve at skubbe dem af pinden, er der særligt to hold som de forventer sig meget af .”Det må være Kerteminde, Skovshoved og KDY. De er virkelig dygtige hold som har haft en god forårssæson og jeg tror at dette års ligavinder skal findes blandt de nuværende top fire hold. Det er tætte i pointene så alt kan ske i de to sidste ligaafdelinger.  


Indvielse, Dannebrog og festuge

Når Sejlsportsligaen vælger at sætte sejl netop i denne weekend midt under Aarhus Festuge, er det bevidst for at blive en del af et større set-up. Det betyder rigtig meget for os at vi er med om bord i en festuge, en indvielse af en ny havne-promenade, Kulturhovedstad 2017, og derudover et stærkt samarbejde med Aarhus Kommune, lyder det fra Sejlsportsligaen. ”For os handler det om forsat at gøre Sejlsportsligaen attraktiv for sejlere, klubberne og partnere, så dette set-up er rigtig interessant”, selvom det selvfølgelig betyder at det bliver uden det klubhus som normalt danner grundlag for proviantering.  Vi har lavet et alternativt havnemiljø med alt fra olietønder til Ben & Jerry, til gourmetmad og ’sociale medier’ aktiviteter. Der er ingen tvivl om at for publikum bliver dette set-up sejlads helt tæt på og med masser af underholdning. For sejlerne er ambitionen ikke mindre, vi vil gøre vores for at det bliver rigtig intenst og udfordrende. 

 
LIVE fra havnen
Sejladserne bliver speaket af tidligere OL sejler Susanne Salminen og speaker fra OL i Rio Jonathan Bay, som alle tre dage ved sidde i RACE VILLAGE og guide holdene og publikum gennem de mange sejladser. Det forventes at der sejles tæt på 50 sejladser hen over weekenden af en varighed på 12 min. 

 

Programmet for weekenden ser således ud: 

Torsdag d. 24. august

Åbning af det nye havnefront sker torsdag.

Kl. 13.00 Åbningsceremoni af havnefronten

Kl. 13.00-17.00 Underholdning og aktiviteter ved Aarhus Kommune

Kl. 17.00-19.00 Sejlsportsligaen VIP / showsejlads

 

Fredag d. 25. august

Sejlsportsliga race / dag 1

Kl. 12.00 Skippermøde / RACE VILAGE åbner

Kl. 13.00 Dagens første ligasejlads starter

Kl. 13.00-18.00 Ligasejlads / LIVE speak og musik på kajen

Kl. 13.00-18.00 Der sælges nordisk gourmetmad fra NORD, frugt fra Østjysk

Firmafrugt, Ben & Jerry is og kaffen brygges af Peter Larsen Kaffe.

 

Lørdag d. 26. august

Sejlsportsliga race / dag 2

Kl. 10.00 Dagens første ligasejlads starter

Kl. 10.00-19.00 Ligasejlads / LIVE speak og musik på kajen

Kl. 10.00-19.00 Der sælges nordisk gourmetmad fra NORD, frugt fra Østjysk

Firmafrugt, Ben & Jerry is og kaffen brygges af Peter Larsen Kaffe.

 

Søndag d. 27. august

Sejlsportsliga race / finaledagen

Kl. 10.00 Dagens første ligasejlads starter

Kl. 10.00-16.00 RACE VILLAGE er åbent og der kan købes forplejning til alle

Kl. 10.00-16.00 Ligasejlads / LIVE speak og musik på kajen

Kl. 16.00 AIX Præmieoverrækkelse

Følg med på Facebook og Instagram – før, under og efter stævnet.