BESAT: Er du vores næste Eventkoordinator ?!

BESAT: Er du vores næste Eventkoordinator ?!

STILLIGNEN ER BESAT:


Har du lyst til at arbejde med sejlsportevents, at skabe store oplevelser for deltagerne og involvere publikum, at samarbejde med internationale og danske media-og event partnere, arbejde med PR og pressemeddelelser, så er du måske den eventkoordinator vi søger.

www.cubix.dk/p&n

Vi har travlt som aldrig før – vi skal planlægge og gennemføre en lang række kapsejladser i løbet af 2017 og 2018, blandt andet megaevents som Volvo Ocean Race, VM for 10 olympiske bådklasser, regatta’er for klassiske 12mR kapsejladsbåde og knaldhurtige M32 kulfiberracere ligesom vi osse  lige skal afholden en stor sejlsportskonference, holde rejsegilde for et 3.100 kvm stort, internationalt sejlsportscenter og have 800 skolebørn ud og prøve kræfter med det Blå Aarhus. Alt bliver gennemført i samarbejde med de seks sejlklubber i Aarhus og i tæt samarbejde med Aarhus Events under Aarhus Kommune.

Alt det sportslige der vedrører selve kapsejladserne har vore dygtige sejlklubber styr på men vi har brug for en eventkoordinator der kan være med til at sikre at vore deltagere, frivillige, samarbejdspartnere og sponsorer får fuld udbytte af deres engagement i de enkelte events.

Vi har brug for en eventkoordinator, der:

  • Har en relevant uddannelse og eventuelt erfaring med afvikling af internationale events
  • Har lyst til at arbejde med PR, kommunikation, sponsorpleje og praktisk eventafvikling.
  • Kan arbejde selvstændigt og proaktivt, er problemløsende og ansvarsfuld
  • Er iderig, kreativ, modig og nytænkende
  • Har sans for detaljen uden at miste det overordnede overblik
  • Taler og skriver engelsk – og naturligvis dansk

Du er ikke nødvendigvis sejler eller har kendskab til sejlsport men du tænder dog på tanken og kan hurtigt sætte dig ind i sejlsportens muligheder og udfordrlnger.

Stillingen er en kommunal løntilskudsstilling med ansættelse i Sailing Aarhus og du skal kunne opfylde kravene til en sådan – du kan eventuelt kombinere med en virksomhedspraktik først i 4 uger så du kan se om det er noget for dig. Du vil få fast arbejdssted på vores kontor i DOKK1 hvor du vil få en spændende dagligdag med vore mange, gode kollegaer i kontorfælleskabet “Erhvervscentrum Aarhus” og dermed også få mulighed for at etablere et solidt netværk der måske kan hjælp dig i din videre karriere.

Er det dig, vi søger så ring til Thomas Capitani på 20408442, fortæl lidt om din baggrund og motivation, eller send din ansøgningen med relevante bilag til tcn@sailing-aarhus.dk.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Sailing Aarhus er en non-profit sejlsportseventorganisation stiftet af sejlklubberne i Aarhus. Hvert år gennemfører vi en række internationale kapsejladser i tæt samarbejde med Aarhus Kommune, Sport Event Denmark og en række kommercielle samarbejdspartnere som SparNord, Volvo, Pedersen & Nielsen, Pantaenius Yacht Forsikring mfl., ligesom vi er i fuld gang med at bygge et Internationalt Sejlsport Center på Aarhus Ø, hvor vi har rejsegilde til august 2017.

Vi har kontor i DOKK1, som vi deler med en række spænende organisationer som Visit Aarhus, Aarhus Events, Erhverv Aarhus, Aarhus Cityforening mfl.

,