Vores hold….

Vores hold....

Så blev det officielt, det rygte der ellers har svirret i Aarhus sejlerkredse i et par uger nu – Vestas 11 Hour Racing båden er netop kommet i land i Newport (USA) efter første testtur over Atlanten – og udover et dansk flag på bagsmækken var der også to danske sejlere med, nemlig Martin Kirketerp og Jena Mai Hansen.

De to har meget tilfælles, begge bor i Aarhus og begge har en OL medalje hængende hjemme på opslagstavlen, Martin een af guld, som han nuppede i 2008 i Kina da han vandt en spektakulær sejr i 49eren sammen  med Jonas Warrer og Jena een af bronze, som hun tog i 2016 i Rio sammen med Katja Salskov-Iversen.

Om de to nu er faste besætningsmedlemmer om bord på Vestas båden er ikke endnu sikkert, men sikkert er det at Vestas båden kommer til Aarhus til næste år, når hele Volvo Ocean Race feltet runder et “mark on the course” i Aarhus, på vej fra Gøteborg til Holland, hvor der vil blive lagt en bøje helt inde i havnen, foran DOKK 1, som bådene skal ind at runde.

Om det bliver med Martin og Jena ombord håber vi og krydser alt vi kan for.

Held og lykke 🙂