Aarhus har vind i sejlene

Aarhus har vind i sejlene

Vi byder foråret velkommen med endnu flere beviser på, at sejlsporten i Aarhus vil fremad. Her menes der selvfølgelig annonceringen af Volvo Ocean Race’s tur forbi Aarhus i 2018, ganske få uger før VM i sejlsport finder sted. Bedre opvarmning findes vist ikke.

Men også på spidsen af Aarhus Ø begynder Aarhus Internationale Sejlsportscenter at tage fart:

  • fundamenterne er færdigstøbte
  • der er ved at blive lagt terrændæk
  • søjler og vægelementer er ved at blive rejst.

Sejlsportscentret er tegnet af arkitektfirmaet Entasis i samarbejde med Praksis Arkitekter, Henry Jensen A/S og Schønherr A/S. Sejlsportscentret skal i fremtiden være et centralt omdrejningspunkt for sejlsporten i Aarhusbugten og udgøre en flot ramme for VM i 2018. Sejlsportscentret vil stå færdigt i foråret 2018.

Med sejlsportscentret bindes vand og by langt tættere sammen, og håbet er, at den vil løfte dansk ungdoms-, talent- og elitesejlsport og desuden synliggøre sejlsportens mange kvaliteter over for nye brugergrupper, ikke mindst inden for børne- og ungdomsområdet.

             

VI HAR RUNDET EN MILEPÆL

Med under 500 dage til at VM i sejlsport indtager Aarhus, og kun 5 måneder til Test Eventen – Aarhus Sailing Week, begynder forberedelserne for alvor at manifestere sig. Vi har eksempelvis fået første “officielle” bestilling på et træningsophold til sommer, en Nacra 17 besætning fra Guatemala, som vil være her i en måned.

Vi glæder os meget til at byde dem velkommen.

FØLG VM 2018 PÅ FACEBOOK

Kom med bag forberedelserne, se billeder og videoer, hør mere om arrangementer og få nyheder, der vedrører dig som frivillig, som sejler og som deltager i den maritime folkefest VM i sejlsport også inviterer til.

Find vores Facebook side her.

BRAINSTORM MED ERHVERVSAKADEMI AARHUS

VM i sejlsport 2018 samarbejder med Erhvervsakademi Aarhus omkring event og turisme cases. Se her hvilke eventforslag der kom ud af det.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.