Aarhus skal være værtsby for Yacht Racing Forum…

Aarhus skal være værtsby for Yacht Racing Forum...

Sejlsportsbranchens vigtigste, internationale konference afvikles den 27-28. november 2017 i Aarhus.

Aarhus skal være vært for den 10. udgave af Yacht Racing Forum, som er en årlige konference for internationale sejlsportevents. Med titlen som Europæisk Kulturhovedstad 2017 og det kommende værtskab for VM i Sejlsport 2018, er Aarhus, med sin ideelle beliggenhed, en perfekt destination for Yacht Racing Forum.

Direktør for Sport Event Denmark, Lars Lundov, udtaler: ”Yacht Racing Forum tilføjes til de mange internationale sejlevents i Danmark og Aarhus – the city of sails. Det er vigtigt for Sport Event Denmark at række ud til de mange interessenter inden for og omkring sejlsport på verdensplan.”

Også Event Manager ved Aarhus Events, Finn Lyck, glæder sig over at kunne byde Yacht Racing Forum velkommen: ”Vi er meget glade for at kunne byde den internationale sejlsportsverdenen velkommen til Aarhus i november 2017. At være vært for Yacht Racing Forum understøtter vores strategi om at være en af de bedste sejlsportsbyer i verden og med en portefølje af sejlsportevents, der inkluderer Yacht Racing Forum og VM i Sejlsport 2018, er vi rigtig godt på vej til at nå dette mål.”

Yacht Racing Forum 2017 bliver afviklet under temaet ”Growing The Sport ” og emner som Design & Teknologi, Marketing & Medier, Management & Eventstyring, Risikostyring & Sikkerhed samt Miljøbevidsthed vil blive diskuteret.

Nogle af sejlsportens ledende personligheder i form af både sejsportsstjerner og erhvervsfolk, har bekræftet deres deltagelse, og i løbet af konferencen vil der være talrige netværks- og forretningsmuligheder.

Arrangøren bag Yacht Racing Forum, Bernard Schopfer, udtaler følgende om eventen: ”Vi er meget stolte over at kunne samle de førende personligheder inden for sejlsport for 10. år i træk. Vi tilbyder alle deltagere en unik platform for at netværke og lave forretninger.”

Desuden vil der være en udstilling hvor virksomheder og serviceudbydere har mulighed for at komme i dialog med konferencens delegerede. For yderligere informationer om udstillingsmuligheder og sponsorering kan fåes ved at kontakte arrangørens danske samarbejdspartnere, Sailing Aarhus, direktør Thomas Capitani på: tcn@sailing-aarhus.dk   eller tlf 20 40 84 42.

Tidsplan og talerliste vil være at finde på hjemmesiden i April 2017. Konferencen afvikles i Scandinavian Center/Hotel Radisson Aarhus. 

Eventen er arrangeret af MaxComm Communication i samarbejde med  Aarhus EventsSport Event Denmark, Visit Aarhus og Sailing Aarhus.                   

For flere informationer om Yacht Racing Forum 2017 besøg: www.yachtracingforum.com

Følg også eventen på Facebook & Twitter.