OL-bronze til Anne Marie Rindom…..

OL-bronze til Anne Marie Rindom.....

Anne Marie Rindom sikrede i dag Danmark den første OL medalje i sejlsport ved de Olympiske Lege i Rio.

Medaljen blev af bronze og sejladserne foregik i den teknisk og fysisk krævende, een-personers jolle Laser Radial. Anne Marie, som bor i Aarhus, hvor hun læser idræt på Aarhus Universitet, har leveret en overbevisende præstation med en lang række top-resultater i de i alt 11 sejladser der skulle gennemføres i Rio førend vinderne kunne udpeges.

Guld gik til hollandske Marit Bouwmeester og sølv til Anna Lisa Murphy fra Irland. De tre sejlere har ligget snublende tæt på hinanden under hele forløbet og med kun 10 point mellem guld og bronze medaljen tegner der sig et billede af tre topatleter hvor kun marginaler har afgjort lødigheden af metallet.

Anne-Marie er født i 1991 og har vundet VM og EM i Europajollei 2009, og hun har vundet VM-guld og -bronze samt deltog også  i OL 2012 i Laser Radial.

Anne-Marie begyndte at sejle som seksårig, og hun optrådte første gang på det danske seniorlandshold i 2009. Inden starten på OL 2012 blev hun nummer atten ved Sail for Gold (OL-generalprøven) i 2011.

Anne-Marie har ud over EM- og VM-guldet i 2009 også vundet VM-bronze i 2007 og EM-sølv i 2008 i Europajolle samt sølv ved ungdoms-VM i Laser Radial-jolle i 2009.

13925069_1221801907862464_477878436518946984_nOL-pladsen til 2012 blev sikret ved VM i Perth i december 2011, hvor hele fire danske sejlere, deriblandt Rindom, gik videre til anden runde. Da samtidig blot 26 nationer formåede dette, og der var 29 nationspladser tilgængelige ved VM, var Danmark sikret en OL-plads. I april 2012 vandt Rindom så udtagelsesstævnet i Hyeres i Frankrig over de øvrige danske OL-aspiranter og blev derpå udtaget til legene i London..

Ved OL i 2012 sluttede Anne-Marie Rindom på en 13. plads. Tre år senere vandt hun VM-titlen i Oman og nu har hun altså vundet OL-bronze.

Tillykke til Anne Marie og tillykke til Sejler-Danmark.