AFI Marine Two Star blev vundet overalt af Århus Sejlklubs tidligere formand

IMG_7899red (Large)

2. og sidste etape af årets AFI Marine Two Star bød søndag på sejlads i meget frisk vind, så det var en flok meget trætte og glade sejlere som kom i mål i Århus Søndag eftermiddag. Samlet vinder blev Århus sejlklubs tidligere mangeårige formand, Per Risvang i Molich X meter, Trine Tvangsarv

Arrangøreren har mod til at ændre en succesfuld sejlads til noget endnu bedre

Sejlerne blev her til morgen mødt med en særdeles frisk vind fra vest, da de stod op efter en vellykket aften på restaurant Dokken i Ballen. Første start ved dagens sejlads var som noget nyt rykket frem til kl. 8:00, ligesom arrangørerne, med Århus Sejlklubs formand, Lars Thomsen i spidsen, havde øget afstanden mellem starterne, så der nu var ½ time mellem starterne. Det viste sig at være en god idé, for det gav en meget mere afslappende sejlads på det korte stræk syd for Samsø, hvor der de tidligere år har været meget tæt sejlads, når bådene klumpede sig sammen. Bådene kom også mere samlet i mål. Derfor var der faktisk ingen ventetid inde på land, inden præmieoverrækkelsen. Det passede de mange trætte sejlere fint, efter at de havde haft en hård dag på vandet hvor de næsten havde krydset eller sejlet en meget spids kurs hele vejen fra Ballen, syd om Samsø og tilbage til Århus.

 

Per Risvang i ”Trines Tvangsarv” vinder overalt foran Sejlmager Jan Hansen

Søndagens suveræne vinder, som var langt foran de nærmeste konkurrenter blev Luffe 4004, Ca Va! med Jens Thage og Flemming Thorup ombord. Præstationen rakte dog kun til en samlet 7. plads, da Århus Sejlklub regnede det samlede resultat for både lørdagens og søndagens resultater sammen. Ved AFI Marine Two Star hædrer man fortsat en overaltvinder. Denne ære tilfaldt i år Den tidligere mangeårige formand for Århus Sejlklub, som i sin Molich X meter, Trines Tvangsarv sejlede hurtigst af alle på korrigeret tid. Per og gasten grundlagde sin sejr allerede lørdag, hvor de ved at sejle helt ind under land ved Sletterhage, overhalede mange af de tidligere startende både som var gået i stå længere ude til havs i den meget svage vind. ”Trines Tvangsarv” fulgte flot op deres succes søndag, hvor den meget friske vind på 8-14 M/S på passede den lange, slanke og velsejlende båd perfekt. Den klarede sig fint i de store bølger syd for Samsø, lige som det passede besætningen perfekt, at der på det meste af turen var ganske lidt slæk på skøderne, så den lange båd kunne udnytte sin vandlinjelængde. På andenpladsen i årets sejlads kom sejlmageren Jan Hansen og Henrik Jørgensen i X-40´eren ”X2box. De var kun godt et minut efter Per Risvang, og det to både havde skaffet sig et pænt forspring på mere end syv minutter til Anders Thor Larsen Larsen og Jan Pedersen i DB 35.

 

Danmarks grimmeste vandrepokal har fundet sin plads for de næste år.

Folkebådene som i mange år har siddet på tronen, og efterhånden har været vant til at det kun var et spørgsmål om, hvem af dem, som skulle løbe med den samlede sejr blev i år placere langt tilbage i rækkerne. Den hurtigste folkebåd skulle man helt ned til nummer 36 på resultatlisten for at finde, og med en præmietid, som næsten var en hel time langsommere end vinderen var der ingen tvivl om, at folkebådene blev stødt fra tronen i dette års sejlads. Dermed var de også langt fra kampen om Danmarks grimmeste vandrepokal. Stævneleder, Lars Thomsen påpegede udtrykkeligt overfor vinderne i ”Trines Tvangsarv”, at der hører to forpligtelser med til at vinde denne vandrepokal. For det første, så skal den stå fremme, og for det andet så skal den næste år returneres nypudset.

 

Billedtekster:

7811: Vinderne af søndagens sejlads, Jens Thage og Flemming Thorup ombord i Luffe 4004, Ca Va!

7937, 8018 og 8025: Ny startprocedure ændrede AFI Marine Two Star 2015 til en endnu bedre sejlads for deltagerne

7891: De mindre både havde en barsk dag i det hårde vejr med op til 14 M/S og store bølger

7879: Nr. to i AFI Marine Two Star blev sejlmager Jan Nansen og og Henrik Jørgensen i X-40´eren ”X2box

7941: Anders Thor Larsen Larsen og Jan Pedersen i DB 35, BIG kom ind på 3. pladsen

7897: og 7899 Per Risvang var hurtigst af alle i Molich X meteren ”Trines Tvangsarv”

8112: Vinderne af ”Danmarks grimmeste vandrepokal”, med pligt til at pudse den, og have den stående fremme i stuen”

 

Billeder kan bruges gratis med angivelse af

Foto: Pantaenius/Niels Kjeldsen

Billeder i lav opløsning vedhæftet.

Billeder i høj opløsning fås ved at kontakte Niels Kjeldsen tlf. 4060 5504