Sailing Aarhus Fonden støtter aarhusianske ungdoms- og talentsejlere

Af: Jens Villumsen

Sailing Aarhus har etableret en ”ungdoms- og Talentfond” – kaldet Sailing Aarhus Fonden. Hvis du har brug for tilskud til din sejlerkarriere har du måske mulighed for at komme i betragtning til et legat fra Sailing Aarhus Fonden. Fonden modtager ansøgninger i marts måned.

Fondens formål er at støtte Aarhusianske ungdoms- og talentsejlere i deres sejlsportskarriere.

Blandt forudsætningerne for at opnå støtte er, at du har været medlem af en Sailing Aarhus sejlklub *) i minimum 12 måneder forud for ansøgningen. Endvidere skal du være tilknyttet det etablerede ungdoms- og talentmiljø i Aarhus, eksempelvis ved at være tilknyttet Team Danmark Kraftcenter Aarhus, ESAA eller ét af Sailing Aarhus klubbernes talent- og elitemiljøer.

I 2012 uddeles op til fire legater af 2 – 3.000 kr.

Du skal sende din ansøgning til Sailing Aarhus via mail : info@sailing-aarhus.dk 

Ansøgningsfristen er fredag, d. 30. marts 2012 kl. 18.00. Behandlingstiden er 4 uger, således at du inden 1. maj 2012 ved om du er kommet i betragtning.

Læs mere om ansøgningskriterier og også om, hvordan du eller nogen du kender, kan støtte Sailing Aarhus Fonden her.

*) Sailing Aarhus sejlklubberne er: Kaløvig Baadelaug, Egå Sejlklub, Aarhus Sejlklub, Sejlklubben Bugten og Marselisborg Sejlklub.

© 2010-2013 Sailing Aarhus