AFI Marine Two Star Race

Af: Thomas Capitani

AFI Marine Two Star Race 16. – 17. juni 2012. Nu med verdens nemmeste måde at tilmelde sig en kapsejlads på!

Vi går efter, at det igen bliver en inspirerende Two Star med interessante sportslige udfordringer og optimale rammer for et hyggeligt fællesskab.

Evalueringerne af sidste års sejlads er meget positive, og de peger også på noget, som vi kan udvikle. I planerne for 2012 sejladsen indgår derfor:

● Vi tager udgangspunkt i 2011-banen, som fik mange rosende ord i evalueringerne. Vi forsøger nu at finde en form for sejladsen, hvor alle har mulighed for at nå frem til stævnemiddagen i Ballen!

● Protesttiden søndag korter vi ned til det mindst mulige, så alle kan være med til præmieuddelingen inden de sejler videre.

● Vejledende starttidspunkter bliver annonceret kort efter tilmeldingsfristen.

● Løbssammensætning bliver bedre, med mere sammenlignelige både i samme løb. Løbsinddelingen bliver fastlagt når vi kender det meste af feltet, altså i dagene op til sejladsen.

● Delresultatet fra lørdagens sejlads kommer på nettet inden start søndag.

● Fredag aften tænder vi grillen på Århus Lystbådehavn, klubhuset er naturligvis åbent, og det vil bureauet også være. Hvis du allerede møder op og hygge sig om aftenen, så skal du jo heller ikke så tidligt op lørdag. Og søndag er der pølser mens resultater beregnes.

Vi er glade for at AFI, Nordea og Panteanius er med som sponsorer igen i 2012, og der er fortsat mulighed for yderligere sponsorering.

For at ’booste’ tilmeldingerne sætter AFI lodtrækningspræmier på højkant for de, der tilmelder sig under ’Både i Bella’

 

Venlige sejlerhilsner
AFI Marine Two Star Race

P.S.: Med en smartphone kan du på AFI Marines stand på ”Både i Bella” placeret i Hal: B5 / Stand nr.: B5-012 scanne en QR code og komme direkte ind på tilmeldingssiden (du skal have en QR code scanner installeret, f.x. den gratis ”QR code city SCAN”).