Risskov-strand udpeget blandt verdens bedste

Af: Ritzaus Bureau

En canadisk avis mener, at en århusiansk strand er blandt verdens bedste: Her er folk ikke bange for at smide tøjet.

Glem alt om Bora Bora, Maldiverne og Bermuda. De er slet ikke med på listen over verdens bedste strande.

Det er derimod stranden i Åkrogen i Risskov. Det mener i hvert fald den største avis i Toronto, The Globe and Mail.

I en større artikel skriver Bert Archer fra den canadiske avis om de 10 bedste strande i verden, og stranden i Åkrogen er overraskende med på listen.

Bert Archer kalder stranden for »afsides beliggende«, og med henvisning til, at vejret ikke altid er med os i strandmæssig henseende, noterer han, at det ikke gør noget, for
»… danskerne er hårdføre mennesker, der kun behøver en let tilskyndelse til at tage tøjet af!«

Her er hans begrundelse:
Aakrogen Beach, Denmark The Tintorettos you see in Venice are quite lovely, and I hear that seeing that green flash on the horizon at sunset off the coast of St. Vincent or one of the Grenadines can take your breath away. But for my money, there’s nothing more beautiful than a naked Dane. And even though it’s still relatively cool on this secluded little beach just outside Aarhus – you have to walk through a lovely Nordic forest before you stumble on it – the Danes are a hardy people who will, at the slightest instigation, remove their clothes. And if that doesn’t warm the cockles of your winter-weary heart, nothing will.
I øvrigt ser The Globe and Mails topti-liste således ud:

1. Praia da Barra (Barra Bay), Mozambique.
2. Kendwa Beach, Zanzibar.
3. Patara Beach, Tyrkiet.
4. Cua Dai Beach, Vietnam.
5. Lidoen, Venezia, Italien.
6. Niijima, Japan.
7. Åkrogen Strand, Danmark
8. Zlatni Rat, Kroatien.
9. Long Beach, Vancouver, Canada.
10. Paris Plage, Paris, Frankrig.

 

05.08.2008