Intet alt nyt er dårligt nyt

Af: Gregers Pedersen

Næsten 100 års sammenlagt erfaring indenfor sejlads og sejlsport er at finde hos stævnets Grand Old Men, som sidder hver formiddag som vagter ved indgangen. Børge Mikkelsen, 76 år, og Ib Asboe Jørgensen, 86 år, giver deres besyv med som frivillige ved dette års VM i Århus, og de er ikke blege for at sige at stævnet er det mest professionelle de har oplevet gennem deres mere end 50 år indenfor sporten.

De ser jo ganske gemytlige ud, som de sidder på deres stole og troner ved indgangen til jolleområdet. Som stævnets aldersrepræsentanter har de en vis pondus som vagtmænd, og de rejser sig da også med en vis autoritet for at checke en sejlers adgangsbevis. Børge Mikkelsen og Ib Asboe Jørgensen på henholdsvis 76 og 86 år har været indenfor sejlermiljøet i en årrække, hvilket blandt andet giver sig til udtryk i at en samtale gerne tager afsæt i de tidligere 1930’ere hvor arbejdsløsheden ovenpå den økonomiske depression var høj og Århus Lystbådehavn blev anlagt som et offentligt anlægsarbejde.

De to har gennem en årrække været en integreret del af sejlermiljøet i Århus og de kan stadig huske tilbage til den tid, hvor Ib var formand for Århus Sejlklub og de fik bygget det gamle klubhus, bygningen som nu er overtaget af den der restaurant på havnen. På samme tid var Børge sekretær og han tænker med ikke udpræget entusiasme tilbage på tiden med håndskrevne mødereferater og nummererede indskrivningspapirer. Ikke alt nyt er dårligt nyt.

De to er begge folkepensionister men har stadig deres daglige gang på havnen. Man kan tage alene herned og altid være sikker på at finde en man kender. Så kan man tage en kop kaffe eller en øl, lægge en tikroneseddel og få snakket lidt om løst og fast siger Børge og Ib indskyder hurtigt at der efter hans mening ikke er noget som sejlsport som kan samle mennesker. Sejlsporten er folkelig, og på havnen er alle lige.

De har begge en båd, og snakken falder hurtigt på Ibs båd, en folkebåd som i over 60 år har været en af de største klasse i Danmark. Båden blev i sin tid bygget i et samarbejde mellem de nordiske lande, en båd som alle skulle kunne have adgang til, deraf navnet, en folkebåd. I begyndelsen var klassen bygget i træ og med træmast, senere fik den en aluminiums-mast og nu kan man også anskaffe sig en folkebåd helt i glasfiber. Så også her er der sket fremskridt. Børge sejlede i sine unge år i finnjolle og konkurrerede mod Paul Elvstrøm. Dengang foregik det med sejl af bomuld og mange mente at der var uforsvarligt at sejle i den slags små joller uden for havnen. I dag, siger Børge, sejler de ude på åbent vand, helt ude i bugten som den mest naturlige ting i verden. Der er sket så utroligt meget indenfor teknologien i sejllads, så selv om bådene stadig har den samme form, er de blevet langt mere sejldygtige.

Som tidligere henholdsvis formand og sekretær, har de en vis erfaring med det frivillige arbejde.

Da de hørte at der var brug for frivillige til ungdomsverdensmesterskaberne i sejllads i Århus var de hurtige til at melde sig under VMs faner. De føler at sejlsporten har givet dem så meget, så de vil også gerne give noget igen, og i den forbindelse betyder 10 dage ikke så meget. Og de er heller ikke kede at at selv om de synes at stævnet har været det mest professionelle de har oplevet, så er de også opmærksomme på den rolle som de frivillige spiller i forbindelse med sådant arrangement. De påpeger, at det jo er de frivillige som går rundt og rydder op, gør rent, fejer og vasker toiletter og at den slags arbejde skam også skal værdsættes.

Man kan da også se at de nyder det, som de sidder under pavillonen ved indgangen. De synes det er en fornøjelse at se de unge mennesker ankomme til havnen om morgenen med den ukuelige, ungdommelige optimisme og forventningens glæde over at skulle give sig til det yderste i konkurrencerne om eftermiddagen. Lidt engelsk får de da også snakket, men, bemærker Børge med et slet skjult smil, de må have et hårdt program, for de er vist lidt søvnige om morgenen og siger ikke så meget.

Som de sidder der, ser vagtarbejdet ikke ud at være hårdt, men de skal til gengæld kunne optræde myndigt og bestemt i forskellige situationer, ganske som det står i deres opgavebeskrivelse. En ung sejler har glemt sit afgangskort. Ib kan heldigvis genkende hende og med en bebrejdende pegefinger og en reprimande om at det er nødvendigt at hun har det på sig hver gang bliver hun alligevel lukket ind – som Børge senere antyder, så nytter det jo ikke noget at stille sig på bagbenene.