Venindefællesskab og søde drenge

Af: Gregers Pedersen

Selv om kærligheden til sejlsporten er stor, kan arbejdet med at få bådene i vandet ind imellem være hårdt og vådt. Humøret holdes dog højt ved hjælp af gode venner og søde drenge fra både Kroatien, Storbritannien og Canada.

Som aktive sejlere i Århus idrætsklub kender de fire piger, Clara, Katrine, Hannah og Natascha alt til det hårde arbejde med joller, vejr og vind. De fire piger er mellem 13 og 16 år gamle og kender hinanden fra Århus Sejlklub og på trods af deres unge alder kender de til presset både før, under og efter konkurrencerne og kender således til vilkårene i sejlsporten. Som sejlere bruger de en stor del af deres fritid i hverdagene på at træne og weekenderne på at deltage i konkurrencer, så de kender spillet og dets regler.

Fra Venstre: Clara Søs Behrend, 13 år, Katrine Natorp, 16 år, Hanna Inez Houborg, næsten 14 år, og Natascha Wermuth Iermiin , 15 år

I forbindelse med ungdomsverdensmesterskaberne i sejlsport i Århus har de fået et arbejde på rampen, det vil sige, de hjælper sejlerne i og op af vandet, hjælper dem med deres udstyr og giver de våde sejlere et smil med på vejen hvis de føler der er behov for det efter en hård dag på vandet. I starten voldte det nye GPS-tracking-system lidt problemer, men øvelsen har gjort mester og det er nu nærmest rutine at af- og påsætte de elektroniske genstande.

Man kan sige at de både er praktisk hjælp til og for sejlerne, såvel som moralske støtter når de kommer i land. Således på stævnets første konkurrencedag, hvor flere sejlere måtte i land før tid på grund af vind og bølger de ikke var vant til. Her måtte Clara, Katrine, Hannah og Natascha give en hjælpende hånd med og vise sejlerne den korteste vej til et varmt bad.

De er alle enige i at det er fedt at Århus kan være vært for et sådant arrangement og synes samstemmende at det er en stor oplevelse. Som Hannah siger, så bruger de jo to uger på stævnet som frivillige, men de synes helt sikkert at det er det værd. Det er det også selv om elementerne raser, vinden blæser, det regner og de bliver våde og kolde. Det er en del af det siger Natascha og de tre andre nikker bekræftende. De fire piger mener at deres store interesse for sejlsporten og drømmen om engang at blive ligeså god som dem, de i dag servicerer, har gjort det til et nemt valg at bruge den tid de har brugt som frivillige. De var også med i opstartsfasen, hvor de blandt andet hjalp til med at gøre bådene i stand. De svarer dog ivrigt benægtende på spørgsmålet om hvorvidt de kunne finde på med vilje at sjuske med klargøringen af konkurrenternes både i forhold til de danske både. De bedyrer højlydt, at den slags slet ikke ville kunne lade sig gøre.

Hannah Inez Houborg igang med dagens arbejde, at servicere de aktive sejlere før dagens konkurrencer

Alle fire er sikre på at det at de har deltaget i dette stævne som frivillige vil være noget de husker i mange år, det er hyggen ved at arbejde fire veninder så tæt sammen som de gør, det at opleve fællesskabet som gør sliddet værd. De er på havnen fra morgen til aften og tilbringer nætterne i en af forældrenes båd som ligger i Århus Lystbådehavn, men det gør det kun endnu mere hyggeligt at være frivillig. Og så gør det jo samtidig ikke noget at den internationale atmosfære ryster andet af sig end regnvejr. Specielt bekendtskaberne med drenge fra en bred vifte af lande, fra Canada i vest til Kroatien i øst, giver sig udtryk i røde kinder og en let fnisen.

Som aktive sejlere er målet for dem alle, engang at kunne deltage i et VM på et ligeså højt niveau som det de nu er hjælpere til. De kender mange af de danske sejlere fra konkurrencer rundt om i Danmark og ser sejlermiljøet som et fællesskab på tværs af klubber og nationaliteter. Som verdensbevidste unge mennesker har de fået øvet deres sprogkundskaber i engelsk og de sejltekniske ord de mangler, får de hjælp til fra sejlerne ved hjælp af fagter og god vilje. At være frivillig til Volvo Youth Sailing 2008 har således på flere punkter været en lærerig oplevelse.

Alt i alt er de fire piger meget tilfredse med at de valgte at blive frivillige. ”Jeg vil meget hellere bliver her end at skulle i sommerhus” slutter Katrine, som desværre er nødt til at forlade stævnet før tid.