Mest Sete 505 VM Nogensinde
Af: Thomas Capitani Nielsen
Pt. har 52.000 unikke besøgende fra 104 forskellige lande fulgt 505-VM de seneste 10 dage i Kaløvig, fortæller Thomas Capitani fra Sailing Aarhus. En hidtil uset kombination af teknologi og brug af sociale medier har skabt en helt ny medieplatform for eksponering af sejlsport.
Det er den foreløbige kulmination af 3 års udvikling i samarbejde med Acitive Institute fra Århus Universitet, der blev præsenteret for sejlerverdenen under 505 VM og sikke en modtagelse. Sejlsportsinteresserede fra over 101 lande har gennemført mere end 150.000 sidevisninger og det tyder på, at Sailing Aarhus og Active Institute har ramt helt rigtigt i vore bestræbelser på at skabe nye eksponeringsmuligheder for en på mediesiden presset idrætsgren.
"Sejlsport er jo ikke ligefrem noget man ser i dirkekte TV i primetime" siger Thomas Capitani, "men med den medieplatform vi præsenterede under 505 VM har vi vist, at sejlsport og dens mange spændende elemeter og dramatik er helt på højde med andre sportsgrene og i allerhøjeste grad værd at følge live".
Og der blev sendt masser af "live tv" fra 505 VM, hver eneste af de 9 sejladser under VM, som hver varede mellem 2 og 2 ½ timer, blev vist live på internettet i en kombination af GPS tracking, live video streaming direke kommenteret af en engageret Pip Pearsson, hundredevis af tweets og fotos fra tre såkaldte mobiljournalister placeret på henholdvis dommerbåden, en følgebåd, der også var startbåd samt den sidste placeret centralt på land, og endelig offentlige tweets fra de mange tusinder der fulgte sejladserne.
Derudover blev der dagligt produceret live interviews af førende sejlere og andre nøglepersoner i stævnet, disse blev udsendt om morgenen og om aftenen; der blev også taget hundredevis af fotos som blev distribueret via Flickr og endeligt blev der dagligt produceret to tv-produktioner, een om selve sejladserne (daily review) samt en daglig baggrundsreportage om selve stævnet , teknikken og samarbejdspartnerne (daily tech byte).
Vi modtog roser og anerkendelser fra hele verden, både fra det officielle sejlermiljø, hvor vi blandt andet modtog personlige roser fra ISAF og også fra sejlermedierne, hvor bla. det verdens største, online sejlermedie Sailing Anarchy tildelte os deres "media matters award" og betegnede setup'et som "the future of sailing". Mange sejlere og "seer" roste os dagligt med tweets og enkelte klagede endda over, at vi holdt dem vågne hele natten med de spændende reportager!!
Selve VM er overstået, men i modsætning af en traditionel TV transmission, er VM langt fra overstået på nettet. Via stævnehjemmesiden er det muligt at gense samtlige produktioner, tracking sessions, fotos og film - og vi har da også erfaring for, at have rigtig mange besøgende efterfølgende - eksempelvis efter ISAF Youth Worlds i 2008 steg besøgstallet på hjemmesinden 30% i de første par efterfølgende uger.
Så gense de mange spændende øjeblikke, oplev blandt andet de mange kæntringer under dag 1 hvor vejret viste sig fra det barske hjørne, de spændende harestarter, hvor Finn Beton i Gate Chase båden sejler een af bådene ned, og lad dig underholde af den berømte Pip Pearssons engagerede og medrivenede kommentering af sejladserne eller hans personlige historier om oplevelser fra et langt sejlerlive der blandt andet byder på hans personlige historie om, hvordan han vandt 505 Guld sammen med Paul Elvstrøm.
Se det hele på http://www.505sapworldchampionship2010.com og klik ind under "POST RACES"
Du kan også få en kort introduktion til hele setup'et her:
14.08.2010